Julefest 2014

Foto: Birthe Frederiksen

Sønsdagsdans i julen

SONY DSCPå spillemandsmuseet i Rebild er der dans den 28. december. Spillemændene denne dag bliver en spændende og god blanding fra laugets fire grupper.

Har du lyst til at være med så ses vi fra kl. 14 til 17 på spillemandsmuseet.

Rebildvej 25 B Rebild, 9520 Skørping

.

Folkemusiktræf i Rebild 2014

Læs resten

Teglgårdsminde 2014

. . . og at kunne glæde andre med musik og dans

Sådan står der under Formål i foreningens vedtægter. På det årlige besøg på Teglgårdsminde på Sankt Hans aften får vi i høj grad lejlighed til at glæde beboerne med musik, dans og sang.Teglgaardsminde 2014-5

Vi optræder med et repertoire der ligger tæt op af det vi bruger i det daglige på Kulturstationen: Polka, vals, hambo og kvadrilledanse. Vi supplerer med at underholde med “nyere” melodier som “En lille pige i flade sko” og “Se nu danser bedstefar”, og endelig spiller vi for til fællessang fra Højskolesangbogen.

Foto: Hanne Jeppesen

 

Generalforsamling omtalt i Nordjyske

Nordjyske Stiftstidende refererede generalforsamlingen og foreningens jubilæum 16. marts 2014. Nedenstående billeder og tekst er fra artiklen. Klik på billederne for at se forstørrelser.

billede3_900
.

Artiklens ordlyd:

Af Anna Grethe Jensen ag.jensen@nordjyske.dk

SKØRPING: Næsten hver eneste torsdag året rundt sætter foreningen med det lange navn – Himmerlands Danse- og Spillemandslaug – kulør på Kulturstationen i Skørping.

Se artiklen som pdf

Se artiklen som pdf

Enten bliver der øvet i det 25-30 mand store spillemandsorkester eller også bliver der danset, så sveden springer.

Det er musik med tradition og rødder i Himmerland og til dels det øvrige Nordjylland, der bliver spillet og danset til, og det har mange det har gjort gennem de seneste 25 år.

Der blev holdt generalforsamling og danset igennem på 25-års fødselsdagen, hvor der også blev serveret kagemand med fødselsdagsflag.

Generalforsamlingen er en formsag, hurtigt overstået og med genvalg over hele linjen plus et lille tilbageblik og lidt nostalgi.

Der var nok mere gang i den i gamle dage, men da var vi jo også 25 år yngre, medgiver Johs. Jakobsen.

Et kik ud over forsamlingen ved sølvbryllupsbordet bekræfter, at de fleste er grå eller lidt tynde i topperne. Vi ville gerne have nogle flere unge med, men det er ikke så nemt. De kommer ligesom ikke af sig selv, beklager formand Verner Christensen.

Han og bestyrelsen kan ellers være ganske tilfredse med det rekordstore fremmøde til generalforsamling, fødselsdagskage og masser af dans og musik. Af de godt 100 medlemmer, foreningen tæller – fordelt på 30 spillemænd og resten dansere – var der kun 22, der ikke var mødt op til den halvrunde festdag.

Skulle der være et og andet med lidt gulnede tal på respektive dåbsattester, så fejler humør og danseglæde ingenting, og da den musikalske udfoldelse og danseglæden på alle måder virker foryngende, bliver folk jo bare ved og ved uanset alder.fakta

Danseleder Niels Bundgaard er et godt eksempel. Han er fyldt 80 og hopper rundt på gulvet og styrer dansere og koordinerer med orkestret som var han mindst 20 år yngre.

Der er ingen under 50 og en masse over 60, flere er over 80, men både rynker og skavanker glattes ud med fornøjeligt samvær, der udover det, man er kommet efter tæller en god lang kaffepause med hjemmebag og tre fælles sange fra DGI-sangbogen.

Det er fantastisk dejligt for os at spille musik, der bliver brugt. Vi kunne sagtens spille for os selv og øve og gøre ved, men det giver altså noget helt andet at spille musik, der skal danses til her og nu, siger orkesterleder eller forspiller Anna Martha Bohl.

Hun spiller violin og kan ikke dirigere orkestret med en stav. Men så bruger jeg min mimik. De kan ganske tydeligt se på mit ansigtsudtryk, om jeg er tilfreds eller ej, men det, de laver, tilføjer Anna Martha Bohl.

Danserne er også glade for den levende musik, der giver en helt anderledes stemning end båndet eller streamet musik over et anlæg. Så selv om foreningen er himmerlandsk i sit hjerte, kommer der folk fra Brovst, Løkken, Brønderslev og Viborg og danser med.

På fødselsdagen sagde Finn Andersen fra Skørping tak på egne og fruens vegne, fordi han som sjællænder er blevet taget så godt imod idet jubilerende jyske fællesskab, som de også er blevet en del af.

 

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014

Generalforsamlingen 2014 falder samtidig med foreningens 25 års jubilæum, hvilket markeres med lidt ekstra servering. Klik på et billede herunder for at se forstørrelser.

Se artiklen om generalforsamlingen fra  Nordjyske

HDS 25 år

25 års hubilæun

I år er det 25 år siden foreningen blev stiftet ved en generalforsamling 16. marts 1989. Det vil selvfølgelig blive markeret på generalforsamlingen 13. marts i år.

Hvis man er i besiddelse af fotografier eller andet materiale fra forenings start er man meget velkommen til at bidrage med dette. Brug menupunktet “Kontakt” her på siden til at give mig et tip om det.

Foreningen opstår.

vedtaegter-3

Jubilæumskage til generalforsamlingen

Jubilæumskage til generalforsamlingen