Seminar i Rebild

 Traditionens ”Rod og fod”

Generationsmøde i folkemusikken.

Indbydelse til et generationsmøde om ”det levende
håndværk” koblet på lokal tradition og lokale kræfter.

1. – 2. november 2014 i Rebild.
menu_pro

IMG_0001

Ide og indhold:

Hmmerlandstraditionen, og den generation af spillemænd og dansere, som i dag er synonym med denne tradition, er en tradition som stadigvæk er levende, men med rødder der rækker langt tilbage i tiden.

Vi vil beskæftige os med hvordan man kan få traditionen til at hænge sammen med den moderne, unge folkemusikscene.

Vi vil beskæftige os med musik, dans, trinøvelser, danseøvelser, fællesdans. Spil på kryds og tværs. Spil med de erfarne. Spil med de unge. Lære af de gamle. Lære af de unge.

Lav en dans til en kendt melodi. Komponer en melodi til en kendt dans. Komponer en dans til en ukendt melodi.

Workshops:

1 Musik i bevægelse.

Vi tager udgangspunkt i traditionelle melodier fra Himmerland, og lærer dem. Derefter vil vi øve improvisation, og ”skidtspil”. Ved fælles og gensidig inspiration og erfaring vil vi se, hvor musikken så bevæger os hen, og hvilket liv vi kan give de gamle melodier.

2 Musik og bevægelse.

Vi tager udgangspunkt i traditionelle melodier fra Himmerland og lærer dem. Derefter vil vi arbejde med at spille til dans. Vi vil lege med rytme, dynamik og form, og forholde os til følgende spørgsmål:

  • Hvad kræver det af musikerne at spille til dans?
  • Hvordan lægger man op til gensidig inspiration mellem dansere og musi­kere?
  • Hvordan laver man et godt bal?
  • Hvad er forskellen mellem et godt bal og en god koncert?

3 Krop og bevægelse.

Og så skal der danses. Alt efter deltagernes erfaring med dans, kan der arbejdes med trin til polka, vals, hopsa og schottisch. Der ud over lærer vi forskellige danse fra Himmerland, og sluttelig vil vi selv komponere en eller flere danse til traditio­nelle melodier fra Himmerland.


Program

Lørdag 1. november
13.00 Ankomst. Introduktion og fællesdans
14.00 Workshops
18.00 Aftensmad
20.00 Festaften med musik, dans og underholdning
Søndag 2. november
09.00 Morgenmad
10.00 Morgensamling med dans og sang, Herefter workshops.
12.30 Frokost
13.00 Familiedans på Spillemandsmuseet. Spil med til dansen for dem som har lyst.
14.00 Søndagsdans på Spillemandsmuseet. Spil med til dansen for dem som har lyst.
17.00 Afslutning

Igangsættere:

  • Jens Peter Hansen, tværfløjte
  • Arne Skou, violin
  • Gunner Friis, violin
  • Niels Jørn Østergård, harmonika
  • Else Schmidt, harmonika
  • Troels Pedersen, harmonika
  • Birthe Jørgensen, dans
  • Karin Skovmand, dans
  • Kaj Bylling, guitar
  • Niels Bundgaard, dans
  • Mette Bebe Juul, dans

 

Det praktiske

Sted: Spillemandsmuseet i Rebild. Rebildvej 25 B, Rebild, Skørping

Telefon: 98 39 16 04. Mail: spillemandsmuseet@mail.dk

Pris: 300 Kr. Prisen dækker workshops og måltider (aftensmad lørdag, morgenmad søndag, frokost søndag samt kaffepauser), men ikke overnatning. Beløbet indbetales ved tilmeldingen til Jutlander Bank:

Reg. Nr.: 9812, Kontonummer 0000371793.

Skriv ”træf” på indbetalingen sammen med dit navn (samme navn som navnet på tilmeldingen).

Vi foreslår følgende overnatningsmuligheder i gåafstand:

  • Rebild Vandrerhjem. Rebildvej 23, 9520 Skørping. 98 39 13 40
    Pris: 550 kr. for et rum til 4 personer.
  • Hytte på Safari Camping. Rebildvej 17, 9520 Skørping. 98 39 11 10
    Pris: 500 kr. for en hytte til 6 personer.

Hvis man kommer alene, og ønsker at dele et rum eller en campinghytte med andre, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Skriv det i tilmeldingen.

Tilmelding senest 1. oktober på mail til spillemandsmuseet@mail.dk. I tilmeldin­gen bedes du oplyse.

  • Navn, mailadresse og telefonnummer
  • Spillemand eller danser?
  • Hvilket instrument
  • Erfaring med spil eller dans – let øvet/øvet/erfaren. (Der bliver ikke givet instrumentalundervisning, så det er bedst hvis man har en vis erfaring med sit instrument).